Grønnegades Kaserne husede som navnet antyder tidligere gardehusarerne. De smukke gamle bygninger midt i Næstved danner i dag rammerne om et rigt kultur- og foreningsliv på Sydsjælland. En række foreninger er tilknyttet kulturcentret, en del af dem benytter de stemningsfulde lokaler til møder.
Fra 1797 frem til 1977 var Grønnegades Kaserne hjemsted for både fodfolk og rytteri. I 1978 overtog Næstved Kommune hele området og alle bygningerne, og i 2002 var det nye kulturhus klar til indflytning.