En fantasifuld snak med Snemand Frost og Frøken Tø

Roskilde Teater er en forening, som køber teaterforestillinger og sørger for, at de bliver spillet i og omkring Roskilde By. Foreningen rummer mange medlemmer fra Roskilde og omegn, som gerne vil tilbyde voksne og børn en masse teaterforestillinger igennem hele teatersæsonen – både udendørs og indendørs.

Forestillingen Papirmåne
Forestillingen Papirmåne

Nogle af de personer, som har levet fortællekunsten i mange år, og som Roskilde Teater har givet liv på ”de skrå brædder”, er ingen ringere end Snemand Frost og Frøken Tø. Vi har sat hinanden stævne ved søen i Klostermarken overfor Amfiteateret. Frøken Tø er meget tilfreds med, at hun kan sidde med sin elskede Snemand Frost i træernes skygge, uden at han som i Halfdan Rasmussens kendte og elskede rim smelter helt.

”Roskilde Teater får en masse teaterstykker til Roskilde. På en enkelt sæson kan der tælles næsten 30 voksenforestillinger, og over 10 forestillinger for børn og unge,” forklarer Snemand Frost, mens Frøken Tø ser henført på sin kavaler, der ved så meget om alting. Hun supplerer: ”Og grunden til, at der ikke er en adresse i byen, hvor du kan se forestillingerne er, at de bliver opført en masse forskellige steder, som Roskilde Teater har en aftale med”, smiler hun.

Udgivet
Kategoriseret som Arbejde